Vi er Partnere i Fairtrade By Odense
Fairtrade By Odense er et samarbejde mellem det odenseanske erhvervsliv, organisationer, foreninger, kommune og enkeltpersoner om at gøre opmærksom på fairtrade, social ansvarlighed og etisk handel.
Partnere i Fairtrade By Odense drikker fairtrade kaffe på arbejdspladsen eller serverer fairtrade kaffe for deres kunder.
Partnerne er på den måde med til at forbedre arbejds- og levevilkår for nogle af verdens fattigste bønder.
Fairtrade By Odense er en af brikkerne i det puslespil, som skal gøre Odense til en bæredygtig storby. Fairtrade By Odense samler det odenseanske erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, foreninger, restauranter, caféer og enkelt personer om at øge etisk forbrug i Odense.
Fairtrade By er en kampagne for byer, der gerne vil arbejde med etisk handel. Kommune, erhvervsliv, organisationer og enkeltpersoner arbejder sammen om at øge etisk forbrug. I Danmark er der er seks Fairtrade Byer i og flere end 1.500 på verdensplan.
Fairtrade er retfærdig handel med producenter i Asien, Afrika, Syd – og Mellemamerika. Fairtrade er med til at skabe fremskridt for producenterne, der får en mere fair betaling for deres råvarer og mulighed for at investere i uddannelse, sundhed eller bedre produktionsforhold.
Læs mere på http://www.odense.dk/FairtradeByOdense
Følg Fairtrade By Odense på de sociale medier:
Facebook: http://www.facebook.com/FairtradeByOdense
Instagram: @FairtradeByOdense