Miko

Den lille orangutang Miko er forældreløs ligesom sine venner på Lone Dröscher Nielsens orangutangcenter, Nyaru Menteng. Men der er ingen, der ved, hvordan han mistede sin mor. Han kom til centret kun få måneder gammel, og siden er det kun gået fremad for den selvbevidste orangutanghan.

Som helt lille baby blev Miko holdt fanget af nogle mennesker i en landsby tæt ved Sebangu Nationalpark på det centrale Borneo. Styrelsen for Naturbeskyttelse modtog et tip om, at der blev holdt en orangutang fanget i landsbyen. Hr. Nandang fra styrelsen tog ud for at undersøge sagen og fandt ganske rigtigt en lillebitte, dehydreret orangutangunge i et bur. Ungen havde sår på hænder og fingre og var i det hele taget i rigtig dårlig forfatning. Den illegale ejer var der ikke, så hr. Nandang tog den lille unge med sig tilbage til styrelsens kontor i Palangkaraya. Han ringede til Nyaru Menteng, og der blev straks sendt en redder afsted for at hente den lille unge. Redderens navn var Miko, og den lille orangutangunge blev opkaldt efter ham.

Syg af diarré
På Lones center kom Miko sig heldigvis hurtigt. Han blev sat i den lille gruppe i børnehaven, hvor de alleryngste orangutanger får omsorg og udfordringer, der passer til deres alder. Miko ville ikke  lege med de andre orangutanger i begyndelsen. Han var sky og foretrak at holde sig for sig selv.

I juni 2010 blev Miko syg med voldsom diarré. Han nægtede at spise og drikke og dehydrerede derfor. Han græd meget, og om natten var han rastløs og kunne ikke finde hvile. Han faldt først til ro, når hans babysitter krammede ham og vuggede ham i søvn i sine arme.

Det var en ordentlig omgang, men heldigvis kom Miko sig. Og da han vendte tilbage til skovbørnehaven, havde han fået en helt ny selvtillid. Nu elskede han pludselig at lege med de andre orangutangunger, selvom han ind imellem stadig gerne vil have lidt alenetid uden forstyrrelser.

Afslappet og nysgerrig
Der er ingen som Miko, der elsker sin daglige siesta. Han kan finde på at tage sig en lur op til tre gange om dagen, og i alt bliver det tit til to timers sovetid i løbet af en dag i skovbørnehaven. I det hele taget er han en meget afslappet orangutang, der mener, at man skal tage tingene lidt med ro. Det betyder ikke, at Miko er doven. Han er nysgerrig og elsker at lege med sine bedste venner, Ben og Joan. Miko er på det seneste begyndt at udvikle sig til at være en fræk orangutang. Det bliver spændende at se, hvordan hans tid bliver i skovskolen.