I samarbejde med Albani og Ungdommens Røde Kors og deres kampagne – “SE MIG” – har vi lavet en online-quiz som starter fredag d. 24. april kl. 12.00.
Der er fede præmier på spil
2 x billetter til Cancer+Hess is More
2x billetter til Asbjørn
1 kasse økologisk vand fra Albani
10x kaffekort + 10 gange ølkort til Den Smagløse Café
5x kaffekort + 5 gange ølkort til Den Smagløse Café
Følg linket til konkurrencen nederst på siden. Konkurrencen starter fredag d. 24. april 2015.
Mandags-quiz d. 27. april 2015
Vores mandags-quiz vil d. 27. april 2015 stå i Ungdommens Røde Kors’ (URK) tegn. I samarbejde med URK, Den Smagløse Café og DSC-LGI(Personalet på Den Smagløse Café) arrangerer vi aftenens quiz og som sædvanligt koster det kr. 25,- at deltage pr. person og de indsamlede pengene går til Ungdommens Røde Kors’ arbejde. Både Den Smagløse Café og Albani giver hver et tilsvarende beløb som der bliver indsamlet denne aften.
Støt Ungdommens Røde kors
Vil du støtte Ungdommens Røde Kors og deres kampagne – SE MIG – så er der forskellige muligheder for det.
Du kan komme ned på Den Smagløse Café og støtte Ungdommens Røde Kors ved at skrive under, når du gør det giver Den Smagløse Café en gratis kop kaffe.
Du kan også støtte Ungdommens Røde kors ved at SMS – SE MIG – til 1919.
Derudover giver Den Smagløse Café dig mulighed for, at støtte Ungdommens Røde Kors på nedenstående måder:
Økologisk vand
Vi støtter Ungdommens Røde Kors i samarbejde med Albani. Hver gang du køber en økologisk vand fra Albani, går kr. 10,- til Ungdommens Røde Kors’ arbejde. Dog max. kr. 1500,-.
Kaffe
Køber du en kop kaffe, så donérer Den Smagløse Café og personalet, hver 1,50 kr. pr. kop kaffe til Ungdommens Røde Kors. Dog max. kr. 1500,- i kampagneperioden.
Ungdommens Røde Kors – SE MIG
Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation. Vi hjælper børn og unge med problemer som ensomhed, misbrug, fattigdom og vold. Fra lektiehjælp og ferielejr til chat og væresteder. Sammen giver vi udsatte børn og unge en ny fremtid. Læs mere på www.semigfyn.dk.
Albani
H.C. Andersen, Odenses internationalt kendte bysbarn, var glad for Albani. I et brev fra et af hans mange ophold i sin fødeby skrev han om bryggeriets produkt: “Jeg kan ikke rose denne øl højt nok. Den er forfriskende, delikat og stærk. Prøv den!”
Det var der mange, der gjorde, og det gør man stadig. Fra at være et lokalt Odense-foretagende er Albani Bryggerierne for længst blevet hele Fyns øl. Og i dag finder man venner af Albani i alle egne af Danmark, hvor man kan få det fynske bryg.